Hjertestarter til sportsklubben – køb eller abonnement

Annonce – sponsoreret indhold.

Spørgsmålet om hjertestarter køb eller abonnement dukker op i mange bestyrelser, når klubhuset skal have bedre beredskab, eller når et motionsløb, en cykelevent eller en turneringsweekend skal planlægges. Kort sagt: Køb passer bedst til foreninger, der har nogen med tid og overblik til at passe udstyret i mange år. Abonnement passer bedst til frivillige bestyrelser, der vil have service, batteri og elektroder samlet i en fast ordning og færre løse ender, når bestyrelsen skifter. Her gennemgår vi forskellene, så I kan vælge ud fra jeres egen virkelighed og ikke ud fra et salgsargument.

Hjertestarter køb eller abonnement: hvad det reelle valg handler om

Fysisk anstrengelse er godt for hjertet, men et hjertestop kan ramme under løb, spinning, fodboldtræning eller en cykelrundtur. Det kan også ramme en tilskuer, en dommer eller en frivillig i kiosken. Ved hjertestop tæller hvert minut. Derfor er hurtig hjertemassage og en hjertestarter tæt på stedet en af de vigtigste forberedelser, en forening kan gøre. Hjerteforeningen og Dansk Råd for Genoplivning formidler vejledning om genoplivning og brug af hjertestartere, og en bestyrelse bør starte dér.

Selve valget er mindre teknisk, end det ser ud. Enten køber klubben apparatet og passer det selv, eller også betaler den løbende for en ordning, hvor leverandøren står for det praktiske. En hjertestarter på abonnement indeholder hos CardioCare en serviceaftale, gratis forsendelse af batterier og elektroder, når de udløber eller har været i brug, og ombytning, hvis apparatet går i stykker. Det er netop de opgaver, der oftest bliver glemt i en frivillig forening.

Et hjertestarter-apparat er ikke “færdigt”, når det hænger på væggen. Elektroder har udløbsdato, batterier skal skiftes, og nogen skal jævnligt kontrollere, at statusindikatoren lyser grønt. Det er den opgave, de to modeller fordeler forskelligt.

Forskellen på engangskøb og abonnement

På papiret er forskellen enkel, men i praksis ligger den i, hvem der har ansvaret for hvad.

Engangskøb: fuld ejerskab og fuldt ansvar

Ved køb betaler klubben typisk for apparatet på forhånd og ejer det derefter. Det giver frihed til at vælge forhandler og selv bestemme, hvornår og hvor der købes forbrugsvarer. Til gengæld skal klubben selv:

• holde styr på udløbsdatoer for batteri og elektroder og bestille nye i god tid
• kontrollere apparatets statusindikator med faste mellemrum
• bestille nye elektroder, hvis apparatet har været brugt, helst med det samme
• sørge for, at viden om udstyret overleveres, når kassereren, formanden eller den driftsansvarlige stopper

Det er ikke i sig selv svært, men det kræver en fast rutine. I foreninger med hyppigt skift i bestyrelsen er det her, det oftest går galt. Det går ikke galt, fordi nogen er ligeglade, men fordi opgaven aldrig står i et overdragelsesnotat.

Abonnement: service som en del af aftalen

Ved abonnement betaler klubben løbende, og leverandøren sørger for service, batteri og elektroder. Ifølge CardioCares landingsside leveres apparatet klar til brug med batteri og elektroder, og en basis serviceaftale er inkluderet. Til gengæld er der som udgangspunkt en bindingsperiode på 5 år, betaling kvartalsvis eller halvårligt forud, og for nogle modeller et oprettelsesgebyr, der dækker klargøring med friske elektroder, nyt batteri og stødtest. Priser og vilkår kan ændre sig, så de skal altid tjekkes direkte hos leverandøren.

Ulempen er, at klubben ikke ejer udstyret på samme måde, og at den forpligter sig over en lang periode. Fordelen er forudsigelighed: Udgiften er kendt, og færre ting afhænger af en enkelt frivillig.

Fordele og ulemper side om side

Tabellen nedenfor samler de vigtigste forskelle. Den er generel, så tjek konkrete vilkår hos den leverandør, I overvejer.

Pointen er, at købet er billigst for den, der rent faktisk passer udstyret. Abonnement er billigst for den, der ellers ville glemme det. Begge dele kan være sandt i samme forening på forskellige tidspunkter.

Hvad bestyrelsen skal tage stilling til, før I vælger

Inden I sammenligner tilbud, bør bestyrelsen kunne svare på nogle få praktiske spørgsmål.

1. Hvem har det daglige ansvar? Udpeg en navngiven person og en stedfortræder. Hvis ingen kan eller vil, taler det for abonnement.
2. Hvor skal apparatet hænge? Det skal være tilgængeligt, også når klubhuset er låst. Et skab uden for bygningen kræver ofte en løsning med kode eller opvarmning, så hold øje med apparatets angivne temperaturområde.
3. Skal det bruges ved events? Et apparat, der skal flyttes til løbsruten, startområdet eller cykelstævnet, har brug for en bæretaske. Hos nogle modeller indgår den, hos andre er den et tilvalg, som vi ser på CardioCares side.
4. Hvad sker der ved brug? Spørg, hvordan nye elektroder og batteri bestilles og leveres efter en akut situation, og hvor hurtigt det sker. Apparatet skal være klar igen med det samme.
5. Hvad siger vilkårene om opsigelse og binding? En lang bindingsperiode kræver, at klubben er sikker på at eksistere og bruge apparatet i hele perioden. Læs, hvad der sker, hvis klubben lukker, fusionerer eller flytter.
6. Hvordan finansieres det? Mange foreninger søger tilskud eller støtte fra lokale fonde, kommunale puljer eller sponsorer. Undersøg, om en støtte kan bruges til både køb og løbende udgifter, og rådfør jer med klubbens revisor eller kasserer om moms og regnskab.

Nyt, brugt eller refurbished

Hos nogle leverandører kan man vælge mellem nye og refurbished apparater. CardioCares side nævner for eksempel en refurbished IPAD NF1200 med en lavere månedlig ydelse end de nye modeller. Det kan være et fornuftigt valg for en lille klub, men spørg altid, hvad der er udskiftet, hvilken garanti der gælder, og om serviceaftalen er den samme som for et nyt apparat.

Semiautomatisk eller helt automatisk

De fleste apparater i foreningslivet er semiautomatiske: Apparatet analyserer hjerterytmen, og brugeren trykker selv på stødknappen, hvis apparatet anbefaler stød. Spørg om stemmeguiden er på dansk, og om apparatet er enkelt at bruge for personer uden uddannelse. Det er en fordel, hvis trænere og frivillige kender det på forhånd.

Hvornår giver abonnement mest mening for en forening?

Abonnement giver typisk mest mening i disse situationer:

• Skiftende frivillige. Når bestyrelsen skiftes jævnligt, og ingen har teknisk interesse, er en fast serviceaftale en sikkerhedsventil.
• Begrænset startkapital. En lav startudgift og en fast løbende ydelse kan være lettere at få igennem på en generalforsamling end en stor engangsudgift.
• Flere apparater. En forening med flere haller, baner eller klubhuse får mere ud af et ensartet system, hvor alle udløbsdatoer håndteres samme sted.
• Ønske om forudsigelighed. Kassereren ved, hvad der skal budgetteres hvert kvartal eller halvår, uden overraskelser, hvis et batteri pludselig skal skiftes.

Hvis I vil læse mere om en konkret ordning, kan I se mere om modellerne og vilkårene under hjertestarter på abonnement, før I tager stilling.

Hvornår er køb typisk det bedste?

Køb er ofte det bedste valg, hvis klubben:

• har en driftsansvarlig, f.eks. en pedel, halinspektør eller en tekniskinteresseret frivillig, der allerede fører tilsyn med sikkerhedsudstyr
• har fået dækket en større del af anskaffelsen gennem en fond eller et tilskud
• ønsker frihed til at skifte leverandør eller flytte apparatet til nye lokaler
• ikke ønsker at binde sig i en lang periode

Et købt apparat kan også kombineres med en separat serviceaftale hos en leverandør. Så får klubben ejerskabet og samtidig hjælp til vedligehold. Spørg efter den mulighed, hvis I vil have det bedste fra begge modeller.

Beredskab er mere end selve apparatet

Uanset om I køber eller abonnerer, hjælper apparatet kun, hvis nogen bruger det i tide. Nogle faste tiltag gør en stor forskel:

• Registrér apparatet i det nationale hjertestarterregister, så 112 kan henvise til det i en nødsituation.
• Synlig skiltning ved indgangen og på selve skabet, så også gæster og ledsagere kan finde det.
• Kurser for trænere og frivillige. Mange kommuner, Røde Kors, Dansk Førstehjælpsråd og lokale førstehjælpsinstruktører tilbyder kurser i hjerte-lungeredning og brug af hjertestarter.
• Eventplan. Ved løb og cykelarrangementer skal det være klart, hvor apparatet står, hvem der løber efter det, og hvordan 112 får præcis stedangivelse.
• Månedlig tjek-rutine. Sæt en fast dato i kalenderen, og skriv kontrollen ind i vagtplanen, uanset om I har abonnement eller ej.

Husk, at ved mistanke om hjertestop ringer man altid 112 først, starter hjertemassage og henter hjertestarteren. Apparatet guider selv brugeren trin for trin.

Ofte stillede spørgsmål

Er abonnement dyrere end køb på lang sigt?

Det afhænger af, hvad I sammenligner, og hvor længe I bruger apparatet. Ved køb er den samlede udgift apparatet plus fremtidige batterier, elektroder og eventuel service. Ved abonnement er den samlede udgift ydelserne i hele perioden, inklusive oprettelsesgebyr og eventuelle tilvalg. Bed om et skriftligt tilbud på begge modeller og regn på samme tidshorisont, f.eks. de fem år, en typisk binding dækker.

Skal en sportsklub have en hjertestarter?

Der er som udgangspunkt ikke et generelt lovkrav til alle idrætsforeninger, men Hjerteforeningen og andre organisationer anbefaler, at steder med mange mennesker og fysisk aktivitet har en hjertestarter. Tjek altid, om kommunen, hallen eller en forbundsregel stiller særlige krav til jeres aktivitet eller arrangement.

Hvem hjælper, hvis apparatet går i stykker eller har været brugt?

Ved køb kontakter klubben forhandleren eller producenten. Ved abonnement fremgår det af aftalen, men hos CardioCare nævnes gratis ombytning ved defekt og gratis forsendelse af nye batterier og elektroder efter brug. Spørg, hvor hurtigt det sker, og hvem der skal give besked.