Sponsor af Sommerdrømme 2021 på TV2

CoolSurf har været så heldige at blive sponsor for indretningsprogrammet SOMMERDRØMME som man så første gang på TV 2 i 2020..

- Nu ruller sæson 2 snart på de danske TV skærme, hvor fire nye par skal dyste om at bygge og hygge sig igennem otte programmer med at kreere deres drømmesommerhus.

I Sommerdrømme dyster de fire par om et nyopført sommerhus til en værdi af cirka to millioner kroner. Deltagerne skal parvis forvandle et sommerhus til deres helt egen sommerhusdrøm via kreativitet, håndværk, indretning mm. – men de skal også konkurrere i forskellige sommerhussysler som f.eks. at fange sild.

De fire par flytter ind i fire nyopførte sommerhuse, mens de dyster om at skabe den bedste sommeridyl.

Deltagerne er ikke nødvendigvis kærester, ligesom man kender det fra TV 2’s populære program Nybyggerne. I Sommerdrømme kan det nemlig også være venner eller familiemedlemmer.

Den nye omgang af Sommerdrømme starter i d. 7 April 2021 - og vi glæder os til igen at følge med når deltagerne skal indrette vores sommerhuse!

Held og lykke til alle 4 hold fra hele TEAM COOLSURF