Annonce – sponsoreret indhold.
Hvis I vil sælge drikkevarer i sportsklub eller et lille fitnesscenter uden at det udvikler sig til endnu en opgave for de frivillige, er svaret at starte småt. Vælg en håndfuld produkter, sæt dem i et køleskab, hvor folk faktisk færdes, og aftal på forhånd, hvem der bestiller nyt. Når de tre ting er på plads, kan salget køre på kampdage, træningsaftener og turneringer uden meget vedligehold. Her er fremgangsmåden i den rækkefølge, du skal handle i.
- Start med at kortlægge, hvornår og hvem der rent faktisk køber: kampdage, træningsaftener og turneringer er ikke ens.
- Hold dig til få, tydelige kategorier: vand, elektrolytter, energi, protein og bars.
- Køleskabet skal stå synligt og tæt på, hvor folk samles, og være nemt at fylde op.
- Aftal genbestilling og ansvar skriftligt, så salget ikke afhænger af én frivillig.
Kortlæg kampdage og træningsaftener, før du skal sælge drikkevarer i sportsklub
Det mest almindelige fejlskøn er at bestille et bredt udvalg, før man ved, hvem der skal købe det. Brug en aften på at svare på nogle få konkrete spørgsmål, før du kontakter en leverandør.
Hvornår er der trafik i klubhuset?
Skriv de faste situationer ned. En almindelig tirsdag med ungdomstræning giver et helt andet behov end en lørdag med hjemmekampe og tilskuere eller en weekend med turnering og gæsteholds forældre. Notér også, hvornår folk venter: mellem to kampe, mens børnene skifter tøj, eller efter en voksenhold-træning, hvor nogen sætter sig og snakker videre. Det er her, impulskøbet sker.
Hvem er målgruppen?
Er det primært børn og unge, motionister, seniorspillere eller gæster udefra? Det påvirker sortimentet direkte. Hos yngre medlemmer skal I tænke over, hvad der er passende at have fremme. Fødevarestyrelsen har rådgivning om koffein og energidrikke til børn og unge, og det er værd at læse, før I beslutter, om og hvordan energidrikke skal indgå. Nogle klubber vælger at have dem, men placerer dem, så de er rettet mod voksne, eller sætter en klar regel for salget.
Hvad er formålet med salget?
Skal det give et lille overskud til ungdomsarbejdet, dække omkostningerne ved selve køleskabet, eller bare være en service? Svaret afgør, hvor meget energi det er værd at lægge i det. En service kan være ganske enkel. Et ægte indtægtsprojekt kræver lidt mere styr på tal og rutiner.
Når behovet er klart, er næste skridt at finde en leverandør. Det er en fordel, hvis I kan få drikkevarer til fitnesscenter og sportsklubber samlet hos én leverandør, så I slipper for at handle ind flere steder og holde styr på flere ordrer, leveringer og fakturaer. Spørg altid om leveringstid, om I kan oprette en erhvervskonto, og om sortimentet kan justeres, efterhånden som I ser, hvad der sælger.
Vælg få tydelige kategorier
Et lille køleskab bliver hurtigt uoverskueligt, hvis det er fyldt med varianter. Medlemmer, der står tørstige efter en træning, vil have noget, de kender, og som er nemt at vælge. Fem kategorier dækker de fleste behov i en sportsklub:
- Vand: den sikre grundvare. Plain vand og evt. danskvand sælger hele året, og børn og forældre køber det uanset sæson.
- Elektrolytter og sportsdrikke: til dem, der har trænet hårdt eller spillet flere kampe på en dag. Praktisk i flasker, der kan tages med.
- Energi: kendte energi- og koffeindrikke til voksne, der skal have et boost før træning eller efter en lang arbejdsdag.
- Protein: drikkeklare proteinshakes, der er nemme at tage med efter træning.
- Bars: proteinbarer og lignende, der kan ligge i en kurv ved siden af køleskabet og ikke fylder meget.
Du behøver ikke have alle fem på dag ét. Hvis klubben primært har børnehold, er vand, elektrolytter og måske en enkelt bar rigeligt. Er det et lille fitnesscenter med voksne medlemmer, giver energi og protein mere mening. Vælg hellere to eller tre varianter inden for hver kategori end ti.
Kendte brands først
I begyndelsen er det klogt at vælge produkter, medlemmerne allerede kender. Mærker som Nocco, Barebells og Monster er eksempler, som mange kender fra supermarkedet. Det gør det lettere at sælge, fordi ingen skal overbevises om at prøve noget nyt. Når salget kører, kan I supplere med en enkelt ny smag eller et sukkerfrit alternativ.
Tænk i præferencer, ikke bare i produkter
Dæk forskellige behov: noget sukkerfrit, noget med protein og noget klassisk. Så finder både den, der træner seriøst, og forælderen på langsiden noget, de har lyst til.

Planlæg placering og køling
Køleskabet er det, der gør salget muligt. Kolde drikkevarer sælger bedre end stuetemperatur, og det er kun få produkter, der kan undvære køling, hvis I vil have folk til at købe dem lige efter en kamp.
Placering
Sæt køleskabet, hvor folk alligevel går forbi eller venter: ved indgangen til klubhuset, ved receptionen, ved omklædningsrummene eller tæt på cafeteriet. Undgå et hjørne, hvor det er skjult. Tænk også over, hvordan det er at betjene på en travl kampdag. Kan en flok børn og forældre nå frem uden at blokere dørene? Er der en stikkontakt i nærheden, og er der plads, så døren kan åbnes helt?
Hvis I mangler køleplads
Mange klubber har ingen ledig plads i et eksisterende køleskab. Her kan en leverandør med en køleskabsløsning være en hjælp. ProFill tilbyder for eksempel i samarbejde med brands at sætte et eller flere køleskabe op hos fitnesscentre. Spørg i så fald til vilkårene: Hvem ejer køleskabet, hvem betaler strøm, hvad sker der, hvis I vil stoppe, og hvilke krav stilles til sortimentet? Få svarene på skrift, før I siger ja.
Opstilling og overblik
- Sæt de varer, der sælger bedst, i øjenhøjde.
- Placér vand og elektrolytter, hvor børn nemt kan nå dem.
- Brug tydelige prisskilte, så ingen skal spørge efter prisen.
- Stil nyt bagerst og ældre foran, så varerne bliver solgt i rækkefølge.
Betaling, regler og økonomi
Det er den kedelige del, men den er vigtig at få afklaret, før den første flaske bliver solgt. Her skal I ikke gætte, men tjekke hos de rette myndigheder.
Fødevareregler
Salg af fødevarer kan medføre krav om registrering og egenkontrol. Fødevarestyrelsen forklarer på sin hjemmeside, hvordan foreninger og frivillige skal forholde sig, afhængigt af hvor ofte og i hvilket omfang der sælges. Forhånds-emballerede drikkevarer og barer er typisk det enkleste at arbejde med, men tjek altid, om netop jeres model kræver registrering.
Moms og skat
Foreningers salg kan have betydning for moms og skat. Skattestyrelsen har vejledning til foreninger, og kommunen eller jeres hovedforening kan ofte pege på relevante regler. Hvis klubben har en revisor eller kasserer, så inddrag vedkommende fra start. Det er billigere end at rette op bagefter.
Betaling og kontrol
Beslut, hvordan folk betaler: kontant, MobilePay eller kort. Jo færre led, desto mindre besvær. Aftal, hvem der tæller op, og hvor ofte, og hold salgsindtægter adskilt fra andre kasser, så regnskabet er til at følge. Selvbetjening kræver tillid, men en synlig prisliste, et enkelt betalingsnummer og regelmæssig optælling gør det nemt at opdage, hvis noget ikke stemmer.

Aftal en nem genbestilling
Mange klubprojekter dør, fordi én ildsjæl står for det hele, og så flytter vedkommende eller får travlt. Byg derfor ansvaret ind i en rutine, så salget ikke afhænger af én person.
- Udpeg en primær og en afløser. To personer, der begge har adgang til kontoen hos leverandøren og ved, hvordan der bestilles.
- Fastlæg et bestillingstidspunkt. For eksempel en fast ugedag eller når beholdningen når et aftalt niveau. Så undgår I både tomme hylder og overfyldt lager.
- Brug en simpel opfyldningsliste. En seddel eller et delt dokument, hvor den, der fylder op, noterer, hvad der mangler.
- Tjek leveringstid. ProFill angiver for eksempel levering på 1-3 dage i hele Danmark. Planlæg bestillingen, så varerne er hjemme inden en stor turnering eller kampdag.
- Dokumentér rutinen. Skriv en kort vejledning, så nye frivillige kan tage over uden at spørge.
Spild undgår I ved at holde øje med datoerne. Drikkevarer og barer har mærkning med holdbarhed, så kig dem igennem ved hver opfyldning og tag de ældste frem. Bestil hellere lidt for lidt af en ny variant end for meget.
Hold sortimentet enkelt og justér undervejs
Det bedste sortiment er sjældent det største. Efter et par måneder ved I, hvad medlemmerne rent faktisk køber. Brug det til at justere.
- Genbestil vinderne. De produkter, der hurtigt forsvinder, skal altid være på lager.
- Skift langsomme varianter ud. Hvis en smag bliver stående, så lad være med at bestille den igen, og brug pladsen på noget andet.
- Spørg medlemmerne. En seddel ved køleskabet eller et opslag på klubbens Facebook-gruppe giver ofte hurtigere svar end gætterier.
- Tilpas efter sæson. Sommerturneringer kalder på mere vand og elektrolytter, mens vinteren måske sælger flere shakes og bars.
Hvis I har brug for hjælp til det første sortiment, kan det være en fordel at fortælle leverandøren om klubbens størrelse, medlemmer og køleplads. Så kan de tage udgangspunkt i jeres hverdag i stedet for en standardpakke.
Huskeliste: sådan kommer I i gang
- Kortlæg, hvornår der er flest mennesker i klubhuset, og hvem de er.
- Afklar formålet med salget og, om der er regler for børn og energidrikke.
- Vælg tre til fem kategorier og få varianter i hver.
- Find en placering, der er synlig, tæt på strøm og nem at betjene.
- Afklar køleløsning, og få vilkårene på skrift, hvis I låner eller lejer.
- Tjek Fødevarestyrelsens og Skattestyrelsens vejledning til foreninger.
- Beslut betalingsform og priser, og sæt tydelige skilte op.
- Udpeg en ansvarlig og en afløser for bestilling og opfyldning.
- Gennemgå salget efter nogle måneder, og juster sortimentet.
Ofte stillede spørgsmål
Skal vi registreres hos Fødevarestyrelsen for at sælge drikkevarer?
Det afhænger af, hvordan og hvor meget klubben sælger. Fødevarestyrelsen har vejledning til foreninger og frivillige, og det er dem, du skal spørge, hvis du er i tvivl. Kontakt dem, før salget begynder.
Hvor mange produkter skal vi starte med?
Få. Tre til fem kategorier med få varianter i hver er nok til at komme i gang. Det er nemmere at udvide efter jeres salg end at skulle skille sig af med varer, der ikke bevæger sig.
Kan vi sælge energidrikke i en klub med børn og unge?
Det er en beslutning, klubben selv skal tage. Læs Fødevarestyrelsens råd om koffein og energidrikke til børn og unge, og overvej en klar regel, for eksempel at energidrikke kun sælges til voksne eller ikke føres i ungdomsklubber.
Hvad gør vi, hvis vi ikke har plads til et køleskab?
Undersøg, om en leverandør tilbyder en køleskabsløsning i samarbejde med brands. Spørg til vilkår som ejerskab, strøm, sortimentskrav og opsigelse, før I siger ja.