Skal hesten have dækken på efter ridning?

Annonce – sponsoreret indhold.

Skal hesten have dækken på efter ridning? Ja, men først når den er afkølet og så godt som tør, og kun hvis vejret kræver det. Er hesten stadig varm og svedig, skal den først gå af sig i skridt. Har den brug for varme, før den er helt tør, bruger du et let afsvedningsdækken i stedet for et almindeligt staldæk eller et vandtæt regndækken. Den rigtige løsning afhænger af, hvor meget hesten har svedt, hvor tyk pelsen er, og hvordan vejret er.

Dækken på efter ridning: tre forhold afgør, om det skal på nu

Der findes ikke ét svar, der passer til alle heste. Tre ting afgør, om dækkenet skal på med det samme, om det skal vente, eller om hesten slet ikke skal have noget på:

• Hvor meget hesten har svedt: En hest efter en rolig skridttur har andre behov end en hest efter hård springtræning eller en lang galoptur.
• Pelsen: En klippet hest afkøles hurtigere end en hest med fuld vinterpels, men den tørrer også hurtigere. Den tykke pels holder på fugten og gør afsvedningen langsom.
• Vejret: Blæst, regn og lav temperatur kræver hurtigere handling end en mild, stille dag.

Det samme princip kender du fra dig selv. Står du våd af sved i vinden efter en løbetur, fryser du hurtigt, men en tung jakke på en varm krop gør dig bare endnu mere svedig. Hesten er ikke anderledes. Når man vælger dækken til hest, skal man derfor tænke på, hvad dækkenet skal bruges til lige efter træning. Et fleecedækken til afsvedning og et tykt staldæk til natten løser to helt forskellige opgaver. Mange gør den fejl, at de bruger det samme dækken til begge dele.

Hvorfor afsvedning er vigtig, før dækkenet lægges på

Under hårdt arbejde producerer hestens muskler meget varme, og hesten slipper af med den gennem sved og øget vejrtrækning. Når træningen stopper, falder pulsen hurtigt, men huden og pelsen er stadig våde, og kroppen er stadig varm. Den fase kaldes afsvedning.

Lægger du et tæt eller tykt dækken på for tidligt, sker der to uheldige ting:

• Fugten bliver fanget. Sveden kan ikke fordampe, så pelsen forbliver våd langt længere, end den ellers ville. Under dækkenet bliver det fugtigt og lunt, og hesten kan blive både kold og klam, når kroppen alligevel afkøles.
• Hesten kan overophede. Er hesten stadig meget varm, holder et tykt dækken på varmen, og hesten fortsætter med at svede.

Den våde pels mister desuden sin isolerende evne. Hesten kan derfor fryse, selvom den under dækkenet i virkeligheden er fugtig og varm. Det er den klassiske vej til en hest, der virker sløj, kold i ørerne og forkølet dagen efter.

Sådan vurderer du, om hesten er tør og afkølet nok

Brug hænderne frem for øjnene. Pelsen kan se tør ud i overfladen, mens huden nedenunder stadig er fugtig. Tjek disse steder:

• Under sadelleje og gjord, hvor varmen sidder længst
• Mellem forbenene og i brystet
• I halsen og bag ørerne, hvor pelsen ofte er tykkest
• I flankerne og på lænden

Skub hånden ind under pelsen. Er den klam eller varm, er hesten ikke færdig. Føles huden kølig og tør, er du tæt på målet.

Se også på hestens almene tilstand. En afkølet hest trækker vejret roligt og har afslappet kropsholdning. Hestens normale kropstemperatur ligger typisk omkring 37,5-38,5 °C i hvile, og efter arbejde skal vejrtrækning og puls være faldet tydeligt, før du stiller den i boksen. Er du i tvivl om, hvad der er normalt for netop din hest, kan din dyrlæge hjælpe dig med at lære hestens normalværdier at kende.

Hjælp afsvedningen på vej ved at gå skridt, til vejrtrækningen er rolig. Brug eventuelt en svedskraber til at fjerne overskydende sved og vand, og gnid hesten af med et rent håndklæde, hvis den er meget våd i manke og bryst. Undgå at lade den stå stille i trækken, mens den stadig damper.

Afsvedningsdækken eller varmere dækken: hvad passer hvornår?

Forskellen ligger i materialet og formålet. Et afsvedningsdækken er lavet til at lede fugt væk fra hestens krop, mens det holder lidt på varmen. Et varmere dækken, fx et staldækken eller et fyldt turnoutdækken, er lavet til at holde på kropsvarmen over længere tid. Det skal først på, når hesten er tør.

Afsvedningsdækken

Fleece og uld er typiske materialer, fordi de transporterer fugt væk fra pelsen. Et fleecedækken er derfor et godt valg til den svedige hest, der skal stå eller gå og tørre efter træning. Du kan bruge det i stalden, på vej til trailer eller under stævner, hvor hesten skal stå stille mellem klasser. Vælg et dækken, der passer i størrelsen og ikke strammer over manke og skuldre, så luften stadig kan cirkulere.

Varmere dækken

Et tykkere staldækken eller turnoutdækken er til den afkølede og tørre hest. Er hesten klippet, eller er vejret koldt, kan det være nødvendigt, men først når pelsen er tør. Vælger du dækkenet for tidligt, fanger du fugt og varme.

Regndækken

Et vandtæt regndækken beskytter mod regn, men er sjældent det rigtige til en svedig hest. Det slipper ikke fugten fra kroppen ud i samme grad som et åndbart afsvedningsdækken. Bruger du det efter ridning i regnvejr, skal hesten være næsten tør, og du bør vælge en åndbar model.

Hvornår du skal vente helt med at dække hesten til

Der er situationer, hvor den bedste løsning er at lade dækkenet ligge:

• Når hesten stadig er varm og har hurtig vejrtrækning. Gå mere skridt først. Dækken på nu kan holde varmen inde.
• Ved varmt vejr. En hest, der har arbejdet på en varm dag, har brug for at komme af med varmen. Stil den i skygge, giv adgang til frisk vand, og skyl eventuelt hals og ben med koldt vand. Dækken er sjældent nødvendigt.
• Når hesten er meget våd efter vask eller kraftig regn. Tør den først af, så dækkenet ikke bare lukker fugten inde.
• Når dækkenet selv er vådt eller fugtigt. Et vådt afsvedningsdækken afkøler hesten i stedet for at tørre den. Skift til et tørt.

Vær ekstra opmærksom, hvis hesten ryster, har kolde ører, står stivt, ikke vil bevæge sig eller virker uvillig til at spise efter hård træning. Det kan være tegn på, at kroppen er blevet for kold eller har taget skade af anstrengelsen. Kontakt din dyrlæge, hvis symptomerne ikke fortager sig hurtigt, eller hvis hesten virker syg. Dyrlægen kan vurdere, om der er tale om forkølelse, muskelproblemer eller noget helt tredje.

En simpel rutine efter ridning, der virker i praksis

Brug denne rækkefølge, så du ikke skal gætte hver gang:

1. Gå hesten af i skridt, til vejrtrækningen er rolig og kroppen ikke længere føles brændende varm.
2. Fjern sadel og trense, og tør hesten af med håndklæde eller svedskraber, især under sadelleje, i manke og bryst.
3. Læg et afsvedningsdækken på, hvis det er koldt, blæsende, eller hesten skal stå, mens den tørrer.
4. Tjek pelsen med hånden efter en rum tid, og fjern eller skift dækkenet, hvis det er blevet vådt indvendigt.
5. Skift til et tørt staldækken eller turnoutdækken, når hesten er helt tør, og hvis vejret og pelsen kræver det.
6. Giv adgang til vand og foder, så hesten kan falde til ro og komme sig.

Husk, at dækkenet kun er en del af helheden. En hest, der er trænet i passende tempo, får en rolig nedkøling og har en velpasset pels, afsvedes nemmere og stresser mindre. Er du i tvivl om, hvad din hest har brug for, så spørg din dyrlæge eller en erfaren staldkammerat, og tag hensyn til hestens alder, pels og træningsniveau.

Kort sagt: Læg først dækken på efter ridning, når du har mærket efter, at hesten er afkølet og tør nok, eller brug et åndbart afsvedningsdækken til at hjælpe den på vej. Så undgår du både forkølelse og overophedning.